Super Fed weekend i Adrena-Linköping
Fredag d. 28.5.2010
Fredag var der masser af træning og jeg fik da også kørt mig godt ind på banen.
Jeg havde først en 20 minutters træning som jeg brugte på at finde de rigtige linjer og finde mine bremsepunkter som jeg så kunne forbedre.
Derefter havde jeg et 40 minutters pas hvor jeg øgede tempoet og blev mere og mere kendt med banen.
Til sidst havde vi et 20 minutters pas med nye Dunlop dæk på, i en hårdere gummiblanding da jeg nu kørte for hurtigt til at de blødere dæk kunne holde til det, jeg nåede kun 1 omgang så begyndte det at regne og så måtte jeg i pit men fik så sparet de kræfter til om lørdagen.
Lørdag 29.5.2010
Kvalifikation
I første kval skulle jeg køre en ny cylinder og et nyt stempel til.
Jeg fik ikke så mange frie omgange men jeg endte alligevel et lille stykke oppe i rækken.
I anden kval gik det rigtig rigtig godt. Jeg lå længe på tredje pladsen men kom så ud bag Henning Flathaug og fik så kørt hurtigste tid, Pole-position var hjemme.
Løbet
I løbet fik jeg en meget dårlig start og lå nede på 6-7 pladsen da vi kom ud af første sving.
Men jeg gjorde hurtigt noget ved det og kørte hurtigere end dem foran og tog dem stille og roligt en efter en.
Der gik omkring 7-8 omgange så lå jeg 2’er men var et godt stykke efter 1’eren og jeg troede aldrig jeg ville nå ham, men det gjorde jeg og da der var 3 omgange tilbage udbremsede jeg ham og holdt føringen hele vejen i mål. Præmie…ja tak.
Kørte i øvrigt feltets hurtigste tid på sidste omgang.
Flathaug, Mig selv og Dragos på podiet
Søndag 30.5.2010
Kvalifikation
Så blev det søndag og i første kval skulle jeg nu køre nyt stempel og stempelring til og fik derfor ikke så mange frie omgange og endte som 4´er med en tid der var 1,2 sekund langsommere end gårsdagens. Så det var nu ikke det værste.
I anden kval lå jeg rigtig længe nede omkring 4-5 pladsen men da der var lidt tid tilbage fik jeg igen fundet fart i cyklen og kørte en tid der var 0,2 sekund langsommere end Lørdagens, men fik så forbedret den på en af mine sidste omgange hvor jeg satte hurtigste tid og var 0,2 sekund hurtigere end om lørdagen. Endnu en Pole-position var hjemme.
Løbet
I løbet fik jeg igen en halvdårlig start, eller starten var ikke så dårlig men jeg startede fra yderlinjen så jeg blev lukket ude nede i første sving og tabte mange pladser i første sving.
Jeg var hurtigt oppe på anden og havde lidt kolde dæk så ham foran kørte lidt fra mig.
Jeg blev overhalet af den førende i det svenske mesterskab og sammen begyndte vi ellers bare at jagte ham der var forrest og vi prøvede alt hvad vi kunne, vi hentede lidt men desværre ikke nok, så det blev mig og ham i kampen om anden. Vi havde en fed dyst med flere overhalinger men det endte med at han kom 2’er og jeg 3’er lige bag ham. Det var helt klart mit fedeste race nogensinde.
Vi kørte weekendens hurtigste tide på nogle af de sidste omgange, helt nede og være 0,4 sekund hurtigere end tredje hurtigste tid i hele weekenden i 125GP klassen.
Alt i alt en af mine bedste og fedeste weekender nogensinde.
Nu ser jeg frem til næste SO på Alastaro i Finland, det er om 3 uger, jeg har aldrig været på Alastaro banen før, og Finnerne er hårde, jeg glæder mig.
Som noget nyt på min hjemmeside kan man nu følge med i stillingen både i SM og SO, jeg opdaterer efter hver weekend. Jeg ligger lige nu som samlet 3´er i SM, egentlig godt gået når man tænker på at jeg styrtede i første løb og derfor ingen point fik.
Vi var 3 fra teamet der tog pokaler lørdag, Björn (venstre) tog en 3.plads i 250cc Racer, Joakim (højre) tog en 1.plads i samme klasse, jeg selv i midten med pokalen for 1.pladsen i 125cc Racer, alt i alt en fed weekend for Team Nordgren Racing.